Per Grau Møller: Betragtninger over en historikers metoder i arbejdet med kulturlandskabet

Betragtninger over en historikers metoder i arbejdet med kulturlandskabet

Per Grau Møller, Kartografisk Dokumentationscenter, Syddansk Universitet

I indlægget præsenteredes først nogle betydninger af landskabsbegrebet, som er mere komplekst og sammensat end man umiddelbart skulle tro. Den simple opfattelse af landskab som rum kan udvides med begreberne topografi, sted, natur, miljø, artefakt, ‘scenery’ eller en symbolværdi knyttet til landskabet. Landskabsstudier anvender som regel flere betydninger, men placerer sig som regel inden for en naturvidenskabelig eller en humanistisk tilgang. Kulturlandskabsbegrebet placerer sig som regel mellem at betragte landskabet som en artefakt (genstand for og indeholdende spor efter menneskets handlinger), et sted og et symbol.

Dernæst blev omtalt Erland Porsmoses bebyggelseshistoriske model, som inspiration for en tilgang til landskabsstudier der tager udgangspunkt i bebyggelsen (med historiske eller arkæologiske kilder) og integrerer en økologisk tilgang (mennesket, landskabet, dyrkningsmåder) og en samfundsmæssig (handel og besiddelsesforhold). Med modellen kan man beskrive og forklare udviklingen i kulturlandskabet og samtidig forholde sig til enheder, som kan leve op til kulturmiljøbegrebets krav om større helheder.

Som metodisk inspirationskilde til landskabsstudier blev også den franske Annales-skole fremhævet. Fra 1. generation er der Marc Bloch, som specielt i sin franske landbrugshistorie præsenterer det retrospektive syn (baseret på nyere kort) og landskabet som kilde. Fra 2. generation er der Fernand Braudel, som i sin middelhavshistorie præsenterede de tre analyseniveauer: a. de politiske og personlige begivenheder, b. de konjunkturbetingede svingninger inden for specielt økonomisk og social historie, c. ‘la longue durée’ – de langvarige strukturer, som er meget vanskelige at ændre, og som baserer sig på f.eks. naturgrundlaget.

Som eksempel på et studie i langvarige strukturer med et retrospektivt sigte blev den sognebaserede landsdækkende bygdeinddeling fremhævet, som baserer sig på materiale fra Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet og 1688-matriklen. En forudsætning for at kunne lave dette arbejde var bl.a. brugen af regneark, GIS-programmel samt eksistensen af et digitalt sognekort.

Dernæst blev baggrunden for, målene med og delprojekterne i Foranderlige Landskaber – center for strategiske studier i kulturmiljø, natur og landskabshistorie præsenteret. Centret virkede 1997-2001 og der blev særligt fremhævet den tværfaglige bog med navn efter centret, hvor 5 forskellige emner er behandlet tværvidenskabeligt. Målet har været at bruge data fra delprojekterne til at belyse problemstillinger blandt centerdeltagere fra forskellige institutioner og fag, uden nødvendigvis at komme med endelige løsninger herpå.

Sluttelig blev et par af forfatterens egne metoder og resultater i centret belyst, som begge er karakteriseret ved at være baseret på GIS. Først belystes metoden til at registrere kulturmiljøer i undersøgelsesområderne, som grundlæggende baserer sig på ejerlav, som klassificeres ud fra situationen omkring år 1800, hvortil der kan kobles statistiske data fra 1662- og 1688-matriklerne. Når ejerlavene er historisk beskrevet kan der laves en reliktvurdering og der kan udpeges (tentativt) nogle velbevarede kulturmiljøer. Metoden peger både bagud til studier af strukturerne i det historiske kulturlandskab (på et overordnet plan) og fremad mod kulturmiljøudpegninger. Dernæst blev præsenteret et studie af bebyggelsesudviklingen i den nordfynske skovbygd, væsentligst baseret på stednavnestudier. Den kronologiske udvikling viste at ganske vist ændrede tilkomsten af en række nye bebyggelsesenheder i den sydlige skovbygd landskabsbilledet her, men de grundlæggende strukturer fra middelalderen med bebyggelseskoncentration i form af store landsbyer i den nordlige del af sognene ændrede sig ikke.

Litteratur:

Marc Bloch: French Rural history – an essay on its basic characteristics, 1930/1966

Fernand Braudel: The Mediterranean and the Mediterranean world in the age of Philip II, 1972

Per Grau Møller & Erland Porsmose: Kulturhistorisk inddeling af landskabet, Kulturhistorien i Planlægningen, Skov- og Naturstyrelsen 1997.

Foranderlige Landskaber – integration af natur og kultur i forvaltning og forskning, red. af Per Grau Møller, Rasmus Ejrnæs, Andreas Höll, Lars Krogh, Jesper Madsen, red. sekr. Birgit Bjerre Laursen, Odense 2002.

Per Grau Møller: Kulturmiljøregistrering, Fortid og Nutid 2001,1, s. 3-22.

Per Grau Møller: Under skoven – bebyggelsesudvikling i en fynsk skovbygd, Mark og Menneske, Festskrift til Karl-Erik Frandsen, red. af Claus Bjørn og Benedicte Fonnesbech-Wulff, 2000, s. 11-26.

WordPress Themes