Metoder til registrering og bearbejdning af genstande. Odense 2006

Program for Middelalderarkæologisk Metodenetværks forårsmøde i Kirkesalen på Odense Bys Museer, Møntergården, Overgade 48, 5000 Odense C

Mandag d. 28. februar 2005, kl. 9.30-16.30

Emne: Metoder til registrering og bearbejdning af genstande. Hvorfor og hvordan?


Med computerens indtog er det blevet muligt ved hjælp af databaser at håndtere et stort genstandstandsmateriale fra

såvel arkæologiske undersøgelser som af recente genstandsgrupper. Gennem de seneste årtier har en række museer

arbejdet på at udvikle registreringssystemer, der skal gøre adgangen til genstandene og de tilknyttede data hurtigere,

nemmere og mere fleksibel. Nogle systemer er udviklet til helt specifikke opgaver andre primært til generel registrering

af museernes genstande og viden. På det seneste er der taget et nyt landsdækkende initiativ med KUAS som

omdrejningspunkt.

Spørgsmålet er så, om de opbyggede registreringssystemer kan dække ønskerne til kommende forskningsopgaver, og

om resultatet står mål med det meget tidskrævende registreringsarbejde. Forårets metodenetværksmøde vil fokusere på

de metodiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af registreringssystemer og de efterfølgende erfaringer med

registreringsprocessen. Desuden vil der blive set på brugernes erfaringer med registreringsprocessen, og hvorledes

registreringen har fungeret i forbindelse med den faglige bearbejdning.

Spørgsmål til dagens emne kan være: Kan museernes forskellige registreringssystemer anvendes til brugernes

specifikke projekter? Hvordan ser det optimale registreringssystem ud? Hvad er computerregistreringens styrker og

svagheder? Hvorfor overhovedet bruge tid på denne type registrering?

Program

9.30 Ankomst og kaffe

9.50 Velkomst

10.00 “Museernes Samlinger”. KUAS’ planer for et centralregister over ting og museumssager. Historisk perspektiv,

fremtidige muligheder – og nødvendige forudsætninger. Eske Wohlfahrt, KUAS.

10.30 Nationalmuseets genstandsregistrering -20 års erfaring. Lene Rold, Nationalmuseet.

11.00 Kaffe

11.15 ASRSYS – Elektronisk registrering på Den Antikvariske Samling. Claus Feveile, Den Antikvariske Samling,

Ribe.

11.45 Kortlægning af informationer fra ArkData anvendt som et forskningsredskab. Mads Runge, Odense Bys

Museer

12.15 Frokost

13.15 Erfaringer med det ved Viborg Søndersø anvendte registreringssystem. Forhåbninger og realiteter. Margit

Petersen, Viborg Stiftsmuseum:

13.45 Brug og anvendelighed af de forskellige systemer. Korte oplæg af Marianne Greve Iversen, Karl Brix

Zinglersen og Mette Højmark.

14.30 Gruppediskussion. Spørgsmål/oplæg til diskussion.

15.30 Fremlæggelse af gruppernes tanker og samlet diskussion.

16.30 Afslutning.

Referat af Middelalderarkæologisk Metodenetværks forårsmøde d. 28. februar 2005

Odense

“Museernes Samlinger”. KUAS’ planer for et centralregister over ting og museumssager. Historisk

perspektiv, fremtidige muligheder – og nødvendige forudsætninger. Eske Wohlfahrt, KUAS.

Hvorfor er der behov for et centralregister?

Fast kulturarv:

– fund og fortidsminder

– DKC-basen

Løs kulturarv:

– KID (KunstIndex Danmark)

– Museernes samlinger

Hvorfor ”Museernes Samlinger”?

Museerne ønsker et redskab til:

– prioritering

– undersøgelser

– indsamling

– kassation

Politisk ønske til:

– oversigt og prioritering

– borgernes kig ind bag kulisserne

Desuden er det et formelt krav i museumsloven siden 1982.

Et godt landsdækkende register har dog endnu manglet.

Der foreslås daglig digital indtastning af registrering, som kræver ikke megen unødvendig

ekstraarbejde eller ekstra personale og har en kildekritisk fordel, idet der mangler mellemled.

Svaghed: Forskellige systemer på museerne.

Langt de fleste registre er sagsregistre indeholdende:

– korrespondance

– genstande

– fotos og film

– storformater

– magnetmedier

– rapporter

– arkivfund

– litteratur

Dertil kommer: aktør, sted, registrant, opbevaring, der kan relateres de forskellige overordnede

emner.

Dette er udgangspunkt for en ensartet praksis.

Det kræver:

– en manual

– et debatforum (på nettet)

– kurser på Museumshøjskolen

– midler til digitalisering

Regin = online registreringsværktøj (for museerne lokalt og centralt), der også fungerer som

elektronisk indberetning til Museernes Samlinger. Anvendt fra februar 2005 af 60 museer.

www.regin.snorre.kuas.dk

www.mussam.snorre.kuas.dk

Litteratur: Eske Wohlfarth: Kulturarvens centrale registre. Danske Museer, årgang 16, nr. 6.

December 2003 s. 20 f.

Nationalmuseets genstandsregistrering -20 års erfaring. Lene Rold, Nationalmuseet.

Genreg = Nationalmuseets genstandsregistreringssystem.

Det er ikke baseret på enkelthed, men giver overblik. Det er ikke et sagregister, men et

genstandsregister.

Genstandene hænger internt sammen i relationssammenhænge. Systemet bygger på et højt fagligt

ambitionsniveau, da det

skal kunne bruges i forskningsmæssige sammenhænge. Det virker sammen med andre systemer

indenfor Nationalmuseets

rammer.

Metodiske overvejelser ved brug af registre:

– hvilke data drejer det sig om?

– er kildematerialet (pålideligt) tolket?

– er kildematerialet fuldstændigt?

– er kildematerialet ensartet registreret?

– hvordan er materialet sammensat?

Man må dog spørge hvilke minimumsdata og –krav man stiller. Hvad er interessant i

sammenhængen?

Fremtidige udfordringer:

– National og international samkørsel af systemer

– Udvikling af klassifikationsapparatet

Bemærkninger:

Eske Wohlfahrt: Vedrørende klassifikation: Uanset om vi får et nyt/ensartet klassifikationsapparat

så vil det blive tolket individuelt på hvert eneste museum. Hvis nytænkning af

klassifikationsapparatet skal meget omskrives/nyregistreres.

Dorthe Wille Jørgensen: Systemerne kan aldrig bruges direkte til forskning. De giver overblik, ikke

alt materiale er jo registreret eller indtastet korrekt.

ASRSYS – Elektronisk registrering på Den Antikvariske Samling. Claus Feveile, Den Antikvariske

Samling, Ribe.

Den elektroniske registrering på museets havde sin opstart i 1987.

Det første digitale registreringssystem var dog ren videnskabelig – et forsøg – og skete samtidig

med papirregistrering. Det led imidlertid ”datadøden” og kunne ikke anvendes i praksis.

I 1990erne opstod et ønske om mere generel brug af den elektroniske indtastning. Krav:

– både arkæologi og nyere tid

– flere/mange brugere på samme tid

– på længere sigt også retrospektivt

– valg af system – software og opbygning, der kunne opretholdes

Ud fra dette skabte man i Ribe sit eget system med inspiration fra andre museer – ASRSYS.

ASRSYS -systemet er et sagregister. Oldsager registreres primært efter materiale.

Det er væsentligt at personer uden ”ekspert”-indsigt skal kunne anvende og registrere i systemet

uden at lave fejl – dvs. enkelthed er nøgleordet.

Hierarkisk opbygning af genstandskategorier og dateringer med fleksible kategorier. Brug af

typekoder, hvilket gør det nemt at søge genstande og finde ”alt” selvom de kaldes forskellige

navne/ting. Ensartet detaljegrad. Det er en meget simpel genstandsdatabase, hvor der nemt skabes

overblik.

Nyere tid er registreret som et sagregister, hvorimod tiden før er registreret som genstande.

Genstandsdatabasen er ca. 95% komplet på nuværende tidspunkt. Imidlertid er registreringen sket

ud fra protokoller, dvs. hver eneste genstand har ikke været fremme.

Fremtiden?

ASRSYS en del af Regin? Levering af data til Regin er vigtig.

En version 2 af ASRSYS med fuld tilgængelighed via Internettet evt. i to dele med én til forskning

og én til almen brug.

Kortlægning af informationer fra ArkData anvendt som et forskningsredskab. Mads Runge, Odense

Bys Museer.

Hvorfor og hvordan med behandling af registreringen af fund og deres kontekst.

Målsætninger bag ArkData:

– metodiske overvejelser

– nem og hurtig adgang

– rettet mod specifikke opgaver

– et standardiseret redskab til ensartede arkæologiske beretninger af høj kvalitet

– tilgængelighed via nettet

– brugervenlighed vigtig

En del af systemet er ArkTilknyt. Sammenknytning af oplysninger i databasen. Baggrund:

– stamdata fra ArkData kan overføres til MapInfo

– ønske om brug af PC i felten (dette har vist sig ikke at være tidsbesparende! Men

giver bedre datagrundlag og bedre beretninger)

– sagspecifik

– anlægsbaseret

– genstande tilknyttes og oplysninger herom overføres vis anlægsrelation

ArkTilknyt’s muligheder:

– sagspecifik

– feltarbejde

– forskning

Systemet har givet bedre muligheder for at målrettet gravninger, hvilket har givet økonomiske og

forskningsmæssige gevinster. Det kræver:

– PC online-forbindelse i felten

– hurtig indføring af data

– tilgængelighed af digitale kortdata

– bedre oversigtsplaner med zoomfunktion og tematiske planer

ArkData har mange funktioner tilknyttet fx ArkKort med GPS-indmålte sager og tabeloplysninger,

dertil skal senere føjes ældre sager (før 2000). Dette gør det til et administrativt og

forskningsmæssigt redskab.

Konklusion:

Hurtigere nemmere og mere fleksibel adgang til data.

Internet-funktionen er endnu i sin vorden.

ArkData er specifikt såvel som alment og opfylder behov på flere forskellige planer.

Erfaringer med det ved Viborg Søndersø anvendte registreringssystem. Forhåbninger og realiteter.

Margit Petersen, Viborg Stiftsmuseum.

Om ArchaeoInfo og MapInfo.

Afprøvet på Søndersøudgravningen.

Baggrund for brugen:

– del af metodeudvikling – prøveklud

– Intrasis

– GUD (generel Udgravnings Database) udviklet af Torsten Madsen

– GUD ikke færdigudviklet

Praksis:

– håndskreven kladder og fundlister blev løbende indskrevet i basen. Dertil kom senere

oplysninger og kommentarer.

– Konteksttegninger digitaliseredes efter udgravningen.

– Kontekstudgravningen blev indskrevet under og efter udgravningen af

udgravningslederen.

Kontekstdata/udgravningsdata: sammenkøring af data med krydshenvisninger.

Fordelen er at opsætningen kan styres. Nem at definere nye temaer – udvidelse med klassifikationer

og undergrupper eller fjernelse af samme.

Mange forskellige søgemuligheder i systemet.

Positivt:

– nemt at få overblik over forskellige pludselige indskydelser og problemstillinger, da

de kunne afprøves hurtigt.

– Det har sparet papir og udskrifter, da det var hurtigt at lave nye søgninger.

– Der er blevet undersøgt mere – måske?

– MapInfo-delen var god.

– Der kan altid laves nye søgninger i systemer efter nye kriterier, det kræver blot

accept af den eksisterende registrering

Problemer:

– omklassificering

– tab af data (pga. menneskelige fejl)

– manglende IT-erfaring

– ikke præcis tegning af indscannede billeder

– ”nemt” at ændre data; måske for nemt. Husk at få noter på papir.

– Der var flere tekniske dataproblemer! Flere ting kan gøres bedre af udgraverne og de

øvrige folk bag udgravningen.

En fordel ved en grundig registrering resulterer i at man ofte kan nøjes med databasen og lade

genstandene blive på magasinet. Desuden er der mulighed for at lave en CD med al data.

Archaeoinfo er tung og derfor kun god til store udgravninger. Systemet er projektorienteret og et

godt bearbejdningsredskab.

Brug og anvendelighed af de forskellige systemer. Korte oplæg af Karl Brix Zinglersen, Marianne

Greve Iversen, og Mette Højmark.

Karl Brix Zinglersen: ArkData. Beskrivelse af genstandsdatabasen fra Odense.

Brugerfladen distribueres til museets egne Pc’er.

Alt lagres i samme store databasesystem gennem et netværk.

ArkData er under stadig udvikling.

Brugerfladen er hurtig og overskuelig at anvende. Den er primært opbygget og anvendes til

beretningsskrivning.

Det kan være svært at underlægge sig de anvendte kategorier.

Mange beskrivelser henligger som længere beskrivelser.

Systemet kan forekomme rigidt og uelastisk, men er ensartet på tværs af undersøgelser. Systemet er

overskueligt og

fleksibelt, hurtigt at indtaste data i.

Som udgangspunkt er det ikke anvendeligt til direkte forskning.

Marianne Greve Iversen: Om ASRSYS som led i speciale.

Udgangspunktet var en udgravning i 1999-2000, hvor Marianne selv deltog, hvilket viste sig at

være en stor fordel. Da materialet var registeret var håbet, at hun måske kunne gå i gang uden større

besvær – dette viste sig ikke helt at holde stik. ikke alle søgemuligheder var tilgængelige pga.

registreringsmetoden. Der manglede sammenhæng mellem dele af udgravningen. En samlet

bearbejdning var ikke færdig. En mere detaljeret indtastning havde givet bedre muligheder for

forskningen, men havde været ekstremt arbejdsgivende og ville have givet et andet resultat for

forskeren. Den der stiller spørgsmål og indtaster har måske andre behov end andre forskere/brugere,

derfor er man nødt til at anvende faste formler for al indtastning i et registreringssystem.

Konklusionen blev at ASRSYS ikke kan bruges direkte til forskning, men at man altid vil være nødt

til en gennemgang af magasinet.

Mette Højmark: I forbindelse med sit speciale om spænder skrev hun til museer rundt om i hele

Danmark for at forhøre sig

om deres bestande af sådanne. Svarene synes at afspejle museernes systemer.

Det viste sig at ofte at være uoverkommelig opgave at finde det registrerede eller bare opregne

antallet. Ofte var materialet utilgængeligt. Der manglede databaser og krævede derfor en manuel

gennemgang. Der manglede overblik eller svarene baserede på én persons hukommelse.

At det var ganske uoverkommeligt at gennemgå hvert enkelt museums magasin(er) manuelt har sat

sig spor i specialet, hvor genstandsmaterialet derfor er udvalgt. En digitalisering af

genstandsmaterialet på muserne havde lettet arbejdet betydeligt og synes derfor nødvendig.

Gruppediskussion. Spørgsmål/oplæg til diskussion. Fremlæggelse af gruppernes tanker og samlet

diskussion.

1. Hvem er – i prioriteret rækkefølge – den primære målgruppe, som et registreringssystem bør

rette sig imod?

Svar:

– museets selv er den primære målgruppe, herfra sker lagerstyringen

Dertil kommer:

– andre museer

– publikum; samfundet

– fagfolk, forskere

– arkiver

2. Hvad er – i prioriteret rækkefølge – de vigtigste krav til et registreringssystem? Er det bedst at

have et meget detaljerigt eller et mere overordnet registreringssystem? Hvad er fordele og ulemper

ved de to?

Svar:

– et korrekt, enkelt system med en grov sortering giver det bedste overblik. Detaljerne

kan give flere fejl

– gerne mulighed for krydssøgninger, men det er vanskeligt på et overordnet niveau

– enkel, men høj dækningsgrad er en fordel

– klassifikationslister – en grundliste – er nødvendig. Denne skal være fælles for alle.

Museerne selv kan herefter underinddele i langt højere grad efter egne behov

– registreringssystemet skal være opdateret og fuldendt ellers er det ubrugeligt i det

lange løb.

3. Bør man stræbe efter et landsdækkende registreringssystem? Hvorfor/hvorfor ikke?

Svar:

– ideelt set ja – evt. med mulighed for at eksportere oplysninger til Regin og ikke

nødvendigvis kun Regin (set fra museets side)

– KUAS bør diktere et registreringssystem med mulighed for

niveaudeling/klassifikation

– der skal være skel mellem publikum og museernes adgang

– det bør indeholde overordnede minimumsstandarder

– det skal være et enkelt system

– Regin bør indeholde det arkæologiske materiale og ikke kun nyere tid

– der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken mere end én gang/ flere gange.

Det ville være godt med et overordnet system som fx Regin, men der bør være plads

til individuelle løsninger.

4. Hvad er de vigtigste konklusioner på dagens foredrag?

Svar:

– centralt landsdækkende system er en fordel

– enkelthed er lig med overblik

– behov for fotos i systemet

– et stadigt behov for at gå i magasinerne kan ikke undgås

– Søndersø-udgravningen i Viborg med brug af Archaeoinfo er en utopi i dagligdagen,

men lækkert til forskningsbrug

– Så hurtig digitalisering som mulighed er en fordel

– museernes kompetencer er vidt forskellige IT-mæssigt

– man bør dele systemet i to – én til administration og én til forskning, i stedet for kun

en administrativ del

– en overordnet klassifikation ønskes! Derfor venter mange museer med digital

indtastning og derfor findes flere forskellige systemer.

Susanne Outzen (& Elisabeth Windmüller), marts 2005

WordPress Themes