Ib Radoor: Digitale original 1 kort. Kulturlandskabet omkring 1800 som en kilde for arkæologien.

Digitale original 1 kort. Kulturlandskabet omkring 1800 som en kilde for arkæologien.

Ib Radoor, landmåler, Moesgaard Museum og Dorthe Haahr Kristiansen, specialestuderende, Middelalderarkæologi, Aarhus Universitet

Kortmaterialet
Original 1 kort er de ældste danske matrikelkort fra i tiden efter 1806. I Matrikelarkivet finder man et sådant kort for hvert eneste ejerlav i Danmark. De gengiver landskabet i målestoksforholdet 1:4000. Der er tale om en økonomiske kortkortlægning med formålet at vise arealudnyttelsen samt fordelingen og værdisætningen (boniteringen) af ressourcerne; men Original 1 kortene giver samtidig et uhyre detaljeret billede af kulturlandskabet, som det tegnede sig for hen ved 200 år siden. Som sådan udgør de et uvurderligt kildemateriale, der rækker langt ud over deres egen samtid.

Digital form
Informationsniveauet hos Original 1 kortene er komplekst og uoverskueligt. Omsat i digital form kan tilgængeligheden øges. Indledningsvis georefereres et scannet kort (rastebillede) efter UTM-systemet, og til denne opgave anvendes et moderne digitalt kort. Herefter fremstilles et vektoriseret kort. Det involverer en digitaliseringsproces, som kan udføres i GIS-programmet MapInfo. Fordi Original 1 kort er fremstillet som Ø-kort (principielt ét ejerlav pr. kort) og aldrig har været tiltænkt en samling en større flade, må man acceptere mindre unøjagtigheder, hvor de enkelte ejerlav mødes. Det nyfortolkede kort har en databasestruktur bygget op af mange forskellige lag – det være sig bygninger, haver, veje, marker, enge, skove, åer, gravhøje, marknavne etc. Det giver stor fleksibilitet med hensyn til de ønskede visninger. Samtidig medfører georefereringen, at man er i stand til kombinere med andre digitalt kort: Ortofotos, kommunale grundkort eller topografiske kort.

Foranderlige Landskaber (Center for Kartografiske Studier, Syddansk Universitet, Odense) har i forskningsøjemed produceret digitale Original 1 kort over to områder: Vest for Vejle og vest for Århus. Det sidste omtales som Tåstrup sø. Moesgård Museum er på det seneste påbegyndt digitalisering af Original 1 kort over ejerlavene på begge sider af Egåen fra Søften og ud til Århus-bugten.

Eksempler på praktisk anvendelse og forskningsmæssige perspektiver
Digitale Original 1 kort har på det seneste indgået i en arkæologisk forundersøgelsesproces foranlediget et større anlægsarbejde, vejprojektet Ydre Ring, i den sydvestlige udkant af Århus. Formålet var at teste værdien af historiske kort til arkæologisk kortlægning. Et krav til udsagnene om mulige fortidslevn var, at de skulle lede til en ret præcis stedfæstelse. Det begrænsede naturligvis udnyttelsesgraden. Der blev lavet tematiske kort over vådbundsarealer, gravhøje o. 1800, markboniteter og marknavne. De to sidste, fordi de hver for sig kan være en kilde til forsvundne bebyggelser. Specielt bonitetsanalysen har vist sig succesfuld og synes klart at støtte antagelsen om, at en særlig frugtbar mark beliggende langt fra landsbyens nære, velgødede jorder dækker over en nedlagt bebyggelse. Langs Ydre Ring er der fundet i alt fire pladser fra forskellige jernalderperioder.

Kortlægningen af gravhøje o. 1800 viste en enkelt i berøring med tracéet, men har til gengæld givet et overblik over, hvor mange uregistrerede gravhøje, der findes i området. Stednavnene ledte til undersøgelse af nogle gårdtofter i landsbyen Åbo, dog uden spor af anlæg. Det store forskningsmæssige potentiale i forhold til historisk tid, som ligger i Original 1 kortene, er der flere vidnesbyrd om – netop blandt marknavnene. Kort refereret er der påvist en mulig ladegård i Åbos sydøstlige del via navnene Lade Gaard og Gaasted (=Gaardsted). Iagttagelsen suppleres af en gammel lokal efterretning om oppløjning af munkesten. En mindre rekognocering har kunnet bekræfte tilstedeværelsen af bygningsaffald af denne art. Åbogård, nævnt i Øm Klosters Krønike (1200-årene), er en oprindelig hovedgård og kan rimeligvis tolkes ind i sammenhængen. På grænsen mellem Åbo og naboen Edslev findes Gammell toft. Den er ikke på kortet, men er opdaget ved en udvidelse af den kildemæssige tilgang: MB 1683 og Syns- og Taksationsprotokollerne fra først i 1800-årene. En krydsreference mellem oplysninger fra matrikelkortet og de skrevne kilder sandsynliggør, at toften ligger lige nord for Edslev. Her er desuden et område med højt boniterede marker.

Blandt Moesgård Museums eget kortmateriale Egå-området findes en mulig klokkestøbningslokalitet sydvest for Lisbjerg, Klok Høys Agre. Hertil kommer to mulige voldsteder, begge i Elev. Det ene er karakteriseret ved navnet Borris (borg) og en tilhørende kreds af marknavne, hvori dette ord indgår. Det andet er påvist på luftfoto af en af Moesgård Museums arkæologer. Nær ved findes navnet Engelstoft (enten gammeldansk personnavn Ingiald eller det yngre Engel). Lige vest for Skæring er en torp,Astruprode, dukket op, så der med Virup skov og Kastrup skov nu er vidnesbyrd om tre nedlagte bebyggelser inden for et forholdsvis snævert område.

WordPress Themes