Kvalitet og krav til arkæologiske udgravninger. Horsens 2007

Middelalderarkæologisk Metodenetværksmøde mandag d. 5. marts 2007 i Horsens.

Kvalitet og krav til arkæologiske udgravninger

5 år med den nye museumslov

1. Velkomst

ved Mette Svart Kristiansen, Afd. For Middelalder‐ og Renæssancearkæologi.

De sidste år har der været en heftig udgravningsaktivitet. Noget af den aktivitet kan tilskrives den nye museumslov, andet en øget anlægsvirksomhed. Med de mange udgravninger følger også nødvendige spørgsmål til kvalitetssikring, prioritering og publicering. Hvilke strategier har de enkelte museer? Hvordan ser den antikvariske praksis ud fem år efter indførelsen af en ny museumslov? Med den nye lov er der også kommet nye økonomiske muligheder i budgetlægningen. Bruger vi midlerne rigtigt? Og hvad er der kommet ud af det?

2. Sikring af arkæologiske data

ved Mette Svart Kristiansen, Afd. For Middelalder‐ og Renæssancearkæologi for Jens Andresen, Afd. For Forhistorisk arkæologi og Det arkæologiske Råd.

I Museumsloven beskrives museernes virksomhed og formål. Særlig vigtigt i denne forbindelse nævnes Museumslovens § 2, del 4 og 5: Gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling er det museernes opgave:

– at gøre samlinger og dokumentation tilgængelig for offentligheden og

– at stille samlinger og dokumentation til rådighed for forskningen og udbrede kendskabet til forskningens resultater.

Hvordan opsamler vi og udnytter så de data, der kommer frem ved udgravningerne rundt om i landet?

Der stilles spørgsmål ved beretningernes administrative relevans og økonomien i forbindelse beretningsskrivningen. Beretningen skal foreligge før KUAS vil betale for de foretagne undersøgelser. I budgettet kan indgå midler til beretningsskrivning.

Beretningen afleveres digitalt – uden planer, heller ikke digitale planer. Foreløbig er der ikke mulighed for at aflevere digitale planer, men forhåbentlig vil dette ændre sig. Uden planer er beretningen jo ikke meget værd.

Bliver udgravningernes data brugt – eller rådner de bare op på et lager? Hvad er deres tilgængelighed? Brugen sikrer bevaring.

Det bør være nemmere at få adgang til beretningerne digitalt – og ikke blot direkte fra det enkelte museum ved personlig henvendelse.

Brug af databasesystemerne bør indgå i højere grad for derved at udbrede kendskabet til de enkelte gravninger museerne udfører og gøre dem tilgængelige for alle.

Digital rentegning bør i højere grad anvendes.

3. Kvalitetssikring og prioritering ‐ på Odense Bys Museer

ved Mads Runge, Odens Bys Museer.

Generelle overvejelser:

Ny musuemslov = større aktivitet. Arkæologerne har fået en status af ”entreprenører”, men samtidig udvikles nye standarder, og nye teknikker og metoder tages i brug.

Det stiller krav til kvalitetssikring: De fysiske rammer bør være i orden.

De faglige forudsætninger bør være i orden.

Den administrative behandling med bl.a. budgetplanlægning bør være realistisk, og man skal handle professionelt.

Økonomien skal være i orden.

Mads Runge gennemgik OBMs rammer og dermed muligheder.

ArkData – databasesystsem med mulighed for at integrere kortdata. Det er denne database, der danner grundlag for MUD ‐ systemet kan håndtere alle perioder, der er dog ingen matrixsystemer tilknyttet, og derved kan der være problemer ved byudgravninger.

Systemet inddrager de forskningselementer, som man anser for nødvendige for senere undersøgelser.

Prioriteringer for arkæologien:

Krav: Undersøgelsen skal skabe ny viden – forskningsbaseret. Det kan dog i praksis være vanskeligt at udpege gode/dårlige lokaliteter.

Metoder og teknikker diskuteres og evalueres hvert halve år.

Forundersøgelser prioriteres højt og tilbydes konsekvent ved arealer på mere end 5000m2, hvor det er bygherren, der skal finansiere undersøgelsen. Under 10% fravælger undersøgelsen.

Ved arealer på under 5000m2 skal museet selv betale, hvilket betyder at, undersøgelser er absolutte undtagelser. Der sættes meget høje krav til prioriteringen, og lokaliteten og dens kvaliteter bør indgå i OBMs forskningsområder, eller være en lokalitet, hvor der tidligere er gjort betydelige fund. Museet har ikke økonomi til at grave alt for egen regning.

5‐10% af alle undersøgelser munder ud i egentlige udgravninger; og i de tilfælde er der oftest kun tale om dele af det bebyggede areal.

Konklusion: Der er med den nye lov kommet flere forundersøgelser og færre egentlige udgravninger. Ofte gøres undersøgelsen helt færdig i den første forundersøgelsesfase.

#

Omfanget og prioriteringen af forundersøgelser blev diskuteret ivrigt. Der er forskellige traditioner på de forskellige museer. Især Odenses tilsyneladende meget hårde prioritering i forbindelse med selvfinansierede forundersøgelser blev kritiseret.

#

Der sættes overordnede kriterier til forundersøgelsen:

– Bevaringskriterier

– Anlægskriterier

– Andre særlige elementer

Formidling/publikation: Det letteste at nedprioritere, især ved tidspres.

Der er dog gjort nye tiltag for at imødekomme de mange undersøgelser og dermed beretninger: på nettet, ved udstillinger, foredrag mv. primært finansieret af eksterne midler.

Med hensyn til KUAS: Generelt et positivt samarbejde! Men flere kritikpunkter bl.a. manglende krav til nøje, konkrete standarder i beretningerne. Kravene er for løse, og det er et meget bureaukratisk system.

4. Kvalitetssikring og prioritering – på Horsens Museum

ved Annemette Kærgård, Horsens historiske Museum.

Horsens Museum har mange selvfinansierede forundersøgelser. Antallet af forundersøgelser er højt modsat de egentlige udgravninger.

Højt professionaliseringsniveau afspejler sig i udgifterne, men vigtigt for museet med høj faglighed mv.

Den nye museumslovs ”væsentlige fortidsminder” gør arkæologien langt mere fleksibel – nu er det nemmere selv at definere det væsentlige ved en udgravningssituation.

Forundersøgelserne er prioriteret meget højt i Horsens, og man er meget aktivt opsøgende i forhold til bygherre. Der er en bevidst lav prissætning for at få forundersøgelsen i gang – pengene hentes oftest hjem i selve udgravningsfasen. Forundersøgelserne er professionaliseret med bl.a. brug af GIS, MapInfo mv., bl.a. for at bevare et højt tillidsniveau mellem museum og bygherre.

Museet er meget synlige i offentligheden og lokalområdet; meget opsøgende.

Der foretages mange selvbetalte forundersøgelser.

Udgravninger er meget højt prioriteret, og fagligheden styrkes herigennem bl.a. ved brug af sammen med digital registrering – også i felten.

Publicering af undersøgelsesresultaterne er nedprioriteret.

Der er – modsat OBM – ingen egentlige krav for prioriteringen af undersøgelserne. Det besluttes fra gang til gang. De forskningsmæssige satsningsområder er lokalt orienteret.

Der er ingen egentlig kvalitetskontrol som sådan i henhold til det arbejde, der bliver gjort.

5. Den ny museumslov – problemer og perspektiver

ved Claus Kjeld Jensen.

Valletta‐konventionen, 1992, var udgangspunktet for den nye museumslovs tilbliven. Problemet ved den gamle lov var især: truslen imod fortidsminderne ‐ ikke mindst pga. dyrkning; der manglede penge til undersøgelser.

Det er med den nye museumslov lykkedes at skaffe flere penge til arkæologien og dermed også flere udgravninger. Men, der er måske ikke flere udgravninger, de er også blevet dyrere pr. m2. Måske er de også blevet større? Den nye måde at lægge budget på sikrer, at der råd til at højne udgravningsforholdene; herunder bedre arbejdsvilkår.

Problemer:

– Ingen bevaring af fortidsminder in situ. Bevaringen er ikke højt prioriteret.

– Problemer i forhold til den private finansiering.

– Forskning er forbudt.

– Formidling er forbudt, hvilket især er et problem i forhold til formidling under selve udgravningen.

– Forundersøgelser er frivillige – de burde være lovpligtige.

– KUAS er ikke synlige. De er meget budget‐fokuseret. Intet samarbejde undervejs eller sparring – f.eks. ved besøg under udgravningen, som de tog sig tid til førhen.

Ingen bevaring:

– Dyrkningstruslen er helt overset i dag – landbruget er med den nye lov gået fri.

– Angående skovrejsningen er der heller ingen midler og dermed ingen bevaring eller undersøgelser og dermed forskning.

Faglig prioritering:

– Der graves meget; men er det det rigtige?

– Måske burde en del af det fundne forblive in situ?

– Er udgravningskvaliteten høj nok? Og kan den blive bedre?

– Forskning og publicering mangler i den nye museumslov. Opgaven er overgivet til museerne. Er det deres opgave at finansiere forskning og publicering af udgravningerne?

Udgravningen er en landskabsressource, der kan omsættes til ny viden – forskning – formidling.

KUAS er (tilsyneladende) ikke interesseret i selve arkæologien. De er meget budgetorienteret, og der mangler forståelse for bevaring in situ. Der mangler mere restriktive holdninger i loven angående bevaring og formidling.

6. Kvalitetssikring og prioritering – på Viborg Stiftsmuseum

ved Jesper Hjermind, Viborg Stiftsmuseum.

Loven muliggør:

– Tidlig indsats.

– Hurtig indsats.

– Kvalificeret servicering af alle parter.

– Lighed for loven.

Sagsgangen omfattende.

Tæt kommunikation med kommunen. Museet er opsøgende i forhold til bygherre.

I princippet tjekkes alle sager for at fange alt. Hvis der ingen oplysninger er om en lokalitet så prioriteres stedet lavt, men detektorfolk sendes ud. Detektorfund = danefæsager, der er tidskrævende arbejde.

– Archaeo‐Info‐programmet anvendes.

– Der soldes en hel del i forbindelse med udgravningerne, hvilket har givet en forøgelse af fundmængden.

– Der tages mange naturvidenskabelige prøver. Mange naturvidenskabelige medarbejdere har vist sig at være et problem for afslutningen af udgravningerne

Formidling:

– Undersøgelser lægges ud på nettet.

– Årbogsartikler.

– Syntese‐agtige publikationer fra f.eks. større fora/symposier/møder.

– Monografier er ofte for dyre, da de er svære t sælge pga. af meget høj pris.

– Større artikler i diverse årbøger.

7. Oplæg til diskussion.

1. Hvad er – i prioriteret rækkefølge – de væsentligste kvaliteter som følge af den nye museumslov?

2. Hvad kan der – i prioriteret rækkefølge – gøres, for at undgå problemerne som følge af den nye museumsliv?

3. Følge kvaliteten på udgravningerne den øgede aktivitet? Prioriteres der forsvarligt?

4. Hvordan kan man forbedre offentliggørelsen af udgravningsresultaterne?

– ved at sætte penge af til bearbejdning og formidling i budgettet (ikke muligt i dag)

– oprettelse af frikøbspulje, for at øge forskningsmulighederne.

Diskussionen fortsatte udover de opstillede spørgsmål med bl.a. følgende ønsker og spørgsmål:

– bedre og øget faglig sparring.

– Der bør følges op på MUD – især fra middelalderarkæologisk side, hvor der hidtil ikke har vist nævneværdig interesse for projektet.

– Mødet bør følges op, gerne sammen med KUAS, der ikke var repræsenteret. De blev kritiseret en hel del på mødet, men en dialog ville være gavnlig for begge parter.

– Måske bør der nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne følge op på dagens spørgsmål og problemstillinger, evt. holde møde med KUAS o.a. Samarbejdspartnere som Arkæologisk Råd og Danske Museer vil være helt oplagte. Det bør dog nok undersøges om andre behandler disse emner, inden nogen lægger en masse arbejde for dagen.

– Fastansættelse af de løstansatte arkæologer vil give den enkelte person en større sikkerhed for ansættelsen og dermed højne den enkeltes faglige arbejde og kvalitet.

– Mere forskning bør være tilladt under udgravningerne og i bearbejdningsfasen. Som det ser ud i dag er der ‐ skåret helt ind til benet ‐ ingen ulighed for at forske eller bearbejde udgravningsmaterialet, hvilket selvsagt er ret problematisk

8. Valg til koordineringsgruppen.

Koordineringsgruppen består fra dags dato af følgende:

Jan Kock, Afd. For Middelalder‐ og Renæssancearkæologi

Mette Svart Kristiansen, Afd. For Middelalder‐ og Renæssancearkæologi

Janne Keyes, Ørslev Kloster

Marianne Iversen, Viborg Stiftsmuseum

Samt nyvalgte:

Mette Højmark, Ribe Antikvariske Samling.

Annemette Kærgård, Horsens historiske Museum

Janne Kosior, Horsens historiske Museum

Forslag til næste møde; kommende struktur.

Det blev vedtaget, at møde en enkelt gang årligt vi være fint. Der er jo ret mange møder generelt hen over et år, så det vil passe fint.

Forslag til tema:

– Kirkegårdsgravninger, bl.a. inkl. antropologi og etik.

– Opfølgning af dette møde.

– Arkæologisk teori

– Gerne tema med teoretisk vinkel. De sidste par gange har det været meget om praksis på museerne angående bevaring og udgravninger.

Kvalitet og krav til arkæologiske udgravninger

5 år med den nye museumslov

Invitation til Middelalderarkæologisk Metodenetværks forårsmøde

Mandag d. 5. marts 2007, kl. 9.30-15.30

Rådhuset i Horsens

De sidste år har der været en heftig udgravningsaktivitet. Noget af den aktivitet kan tilskrives den nye museumslov, andet en øget anlægsvirksomhed. Med de mange udgravninger følger også nødvendige spørgsmål til kvalitetssikring, prioritering og publicering. Hvilke strategier har de enkelte museer? Hvordan ser den antikvariske praksis ud fem år efter indførelsen af en ny museumslov?

9.30 Ankomst/kaffe

10.00 Velkomst

v. Mette Svart Kristiansen, Afd. for Middelalder – og Renæssancearkæologi

10.10 Den ny museumslov – problemer og perspektiver

v. Claus Kjeld Jensen, Kulturhistorisk Museum, Randers

10.30 Sikring af arkæologiske data

v. Jens Andresen, Afd. for Forhistorisk arkæologi og Det arkæologiske Råd

10.50 Kvalitetssikring og prioritering – på Odense Bys Museer

Mads Runge, Odense Bys Museer

11.10 Kaffe

11.20 Kvalitetssikring og prioritering – på Horsens Museum

v. Annemette Kærgård, Horsens historiske Museum

11.40 Kvalitetssikring og prioritering – på Viborg Stiftsmuseum

v. Jesper Hjermind, Viborg Stiftsmuseum

12.00 Oplæg til diskussion

12.10 Frokost

13.25 Valg til koordineringsgruppen

13.35 Diskussion af dagens tema i grupper

14.20 Plenum

15.15 Afslutning, forslag til tema på næste møde, kommende strukturer

15.30-16.30 Omvisning på Horsens historiske Museum, Arkæologisk Afdeling. Kaffe

Tilmelding senest d. 19. februar 2005 til Janne Fruergaard på mail oerslev-kloster@mail.dk

eller Tlf.: 9753 8565 / 2177 4177. Husk at angive, om du er vegetar.

Mødegebyr inklusiv frokost og kaffe: 100, –

Beløbet bedes indbetalt samtidig med tilmelding til Metodenetværkets konto i Salling bank:

Reg.nr. 7890, konto nr. 1229365.

Mødet bliver afholdt på Rådhuset i Horsens, kantinen. Der er mulighed for gratis parkering på sydsiden af bygningen. Herfra er der ca. 10 min gang til Horsens Museums Arkæologiske Afdeling på Gasvej 7, hvor mødet slutter.

Alle er velkomne!

Mange hilsener

Metodenetværkets koordineringsgruppe

Janne Fruergaard, Marianne Greve Iversen, Jan Kock, Mette Svart Kristiansen, Susanne Outzen og Elisabeth Windmüller

WordPress Themes