Metodenetværkets forårsmøde Haderslev 2002

Referat af Metodenetværkets forårsmøde

Mandag den 11. marts 2002

Mandag den 11. marts 2002 på Haderslev Museum Der forekom ændringer i forhold til det planlagte program, da Hans Mikkelsen grundet sygdom måtte melde afbud. Det reviderede program fremgår af referatets punkter.

09.30: Ankomst og kaffe

10.00: Velkomst v/ Lennart Madsen

1. “Siden sidst” V/ koordineringsgruppen

Stig B. Møller meddelte, at koordineringsgruppen arbejder på en hjemmeside, at Janne skriver på et indlæg om metodenetværket til Danske Museer, og at der er planer om at afholde et tværfagligt årsmøde i efteråret, der skal handle om kulturlandskaber.

2. Præsentation af arbejdsgrupperne:

Udgravningsmetodegruppen V/ Marie F. Klemensen: Der har været afholdt fem møder i 2000, seks møder i 2001 og tre møder i 2002. Der arbejdes efter en tretrinsraket med 1) forberedelse til udgravning, 2) udgravning og 3) beretning. Et nyt forslag vedr. Beretningsskrivning er sendt til Arkæologisk Felthåndbogs redaktion. Jette Rostock fra Arkæologisk Forum har haft kontakt med udgravningsmetodegruppen, hvilket har resulteret i en artikel vedrørende metodenetværket, der udkom i nr. 4, 2001. På Nordisk Stratigrafimøde i Viborg, august 2001, præsenterede Susanne Gram metodenetværket. Udgravningsmetodegruppen arbejder hovedsageligt ud fra udvalgt litteratur, der diskuteres på møderne.

Mette Svart Kristiansen bad om uddybelse angående Arkæologisk Felthåndbog. Lennart Madsen fortalte, at gruppen, der på Felthåndbogen arbejder med beretningsskrivning skal mødes på onsdag, og at problemet med beretninger er, at de bliver for omfattende, men ikke fyldestgørende nok. At der i fremtiden både skal udarbejdes en videnskabelig beretning samt en mere populær beretning til dem der betaler udgravningen. Nils Engberg fortalte, at en kopi skal afleveres centralt til Nationalmuseet, men at dette aldrig har fungeret. Der er aldrig kommet et komplet sæt, der kunne fungere som sikkerhedskopi. Der ligger et stort diskussionsarbejde til det arkæologiske råd. Anne Nørgaard meddelte, at redaktøren for Ark. Felthåndbog er alvorligt syg, men at arbejdet dog snart vil blive sat i gang alligevel.

Genstandsgruppen v/ Jan Kock: Gruppen har aldrig rigtig fungeret. Den består af Jette Linaa Larsen, Connie Jantzen, Jesper Hjermind og Jan Kock. Formålet er en fokus på genstande og deres anvendelse. Jette Linaa Larsen har taget flere af forhistorikernes metoder i brug i sit arbejde. Der er for nyligt afleveret genstandsspecialer på Middelalderarkæologi, men ellers har genstande længe virket som “pynt” uden særlig fokus. Idéer til mulige arbejdsopgaver:

1) Metoder til at bearbejde og analysere større og mindre genstandsmængder

2) – dette kan munde ud i oversigter og publikationer på landsplan. “Find Research Group” i England er i al ydmyghed fremragende, og kan anvendes som en god og hurtig model. Der kunne laves et hikuin-bind om diverse genstandsgrupper. 3) Systematik for genstande, herunder debat om hvilken form, der vil være fornuftig i forbindelse med bearbejdning af genstande. Søgårds registrant fra Den Gl. By er meget anvendt. GenReg på Nationalmuseet. Vigtigt med diskussion lige nu.

Mette: Middelalderarkæologernes Genstands-ABC – idé til håndbog man kunne abonnere på. Jan Kock spurgte Nils Engberg, hvordan Nationalmuseet arbejder med genstande. Nils fortalte: Ved ombygningerne i 1990erne blev der givet 40 mill. til udvikling, hvilket medførte “dokumentationsafdelingen”, der bl.a. arbejde med interaktive videoer, men som også har arbejdet med genstande. Afdelingen blev nedlagt for et par år siden. Nu er der IT-gruppen samt en lille gruppe omkring genstandsregistrering. Der eksisterer et registreringssystem, men det er ikke godt. Der bliver hele tiden bygget på systemet, men det er besværligt. Bør man lave en fælles registrering på landsplan? De fleste bruger DMI. Der er generelt et stort problem angående registrering af genstande. Mange har arbejdet med store hierarkiske systemer. Genstande fra alle tider skal passe ind i systemet. Nils viser eksempel på GenReg, hvor man kan gå ind under genstand eller funktion. Morten Aksbo var en af hovedmændene bag systemet. Der bør eksistere et ensartet nationalt system, for at vi kan få et overblik over, hvad der findes på landsplan. Lennart Madsen: DMI er et administrationssystem – der er en del mangler angående genstandsregistrering. Den Grønne Registrant, der anvendes i Sdr.Jyllands Amt fungerer godt. Jo mere detaljeret det bliver, jo dårligere fungerer det. Vi bliver alt for ambitiøse, hvilket medfører, at systemerne bliver for komplicerede. Det geniale i den grønne registrant er, at der arbejdes med større grupperinger; ex. Personlig hygiejne. Jan: Problemet med Den Grønne Registrant er, at den arbejder med funktioner. Anne Nørgaard: SB-nummer og stednummer må være vejen frem i en central styring. Vi skal ikke lave grundforskning for folk – vi kan kun lave overordnede registreringer. I gamle dage, fandtes der på studiet i Kbh. såkaldte publikationsøvelser, hvor dele blev trykt i kompendier. Studenterne tog hver især fat i små emner. Stig: Man kunne lade næste års Middelaldertræf handle om genstandsbearbejdning.

IT-gruppen v/ Lars Froberg Mortensen: Karl B. Zinglersen går ind i gruppen, der ellers kun består af Lars og Mikkel H. Thomsen. Karl har arbejdet med byregistranter i England, MapInfo som en overordnet registrant med link til detaljer. Lars har planer om at trække sig lidt ud af gruppen.

Genstandsgruppen bør nok koble sig lidt på IT-gruppen. Hele Glasgow og Edinburgh er lagt ned på IT-net med 3D. Lars nævner, at det bør gøres så enkelt som muligt. Mikkel og Karl vil forsøge at inddrage Torsten Madsen i arbejdet. IT-gruppen fungerer først og fremmest som en hjælpegruppe til de andre grupper. Lars skal fungere som talsmand for gruppen. Lennart Madsen: Der bør laves en rundspørge på museerne – mange bruger registreringssystemet fra Odense, men Holbæk-systemet er også godt. Det er vigtigt at bruge MapInfo.

Kl.10.55. Lis Andersen, Den Antikvariske Samling, Ribe: Danmarks største byudgravning, Nygade 10: Metoder og erfaringer. Feltmetoder set i forhold til arbejdet med beretning og publicering: Indlægget er koordineret i forhold til Hans Mikkelsens indlæg, så det er ærgerligt, han ikke kan være til stede i dag. Nygade 10-udgravningen har medført et kæmpe stort og enestående materiale. Det har været et godt arbejde, og man er mange erfaringer rigere. Det er vigtigt at have en god disciplin vedrørende dokumentation. Kan man overdokumentere en udgravning / hvad er fyldestgørende? Der findes ikke én køreplan, der kan anvendes på alle gravninger. I alt 80 mennesker har været beskæftiget på udgravningen, heraf 40 arkæologer. 9,3 millioner i budget, der skulle dække 1 års udgravning + 1 års beretningsskrivning. Hvor og til hvad gives pengene bedst ud? Status nu er, at der findes 10 delberetninger, alle genstande inkl. Keramik er registreret, konserveringen er afsluttet, alle naturvidenskabelige undersøgelser er afsluttet.

Rentegninger til MapInfo er foreløbigt stoppet. Der er to måneder tilbage af beretningen. En populær publikation er undervejs. Jakob Kieffer-Olsen har været økonomisk ansvarlig. Lis Andersen har været arkæologisk ansvarlig, samt stået for administration, PR + rapporter. Det har ikke været muligt at være meget i felten – skal et lignende projekt gentages bør der være to ledere, hvoraf én skal være i felten hele tiden, ellers er det ikke muligt at gå i detaljer undervejs.

To personer fra RAS, to fra DAN, en fra Nationalmuseet samt to fra Den Antikvariske Samling har været følgegruppe på udgravningsprojektet, og har mødtes hver anden måned. De har været sparringspartnere med hensyn til prioriteringer og juridiske anliggender. Det er vigtigt at argumentere overfor RAS (økonomisk ansvarlig) undervejs. Følgegruppen har generelt været en positiv erfaring. Med hensyn til feltledere, er det vigtigt at disse følger alt til dørs. De bør ikke udskiftes undervejs og skal også skrive beretning. Det var desværre nødvendigt at bruge uerfarne feltledere, men det gik udmærket. Feltlederne har en uddannelsesfunktion, da der er mange uerfarne med på så stor en udgravning. Det skal være muligt at forstå udgravningen om 100 år. Med erfaring ved man, hvad der er mindste dokumentationskrav. Vigtigt med kontinuitet i mandskabet. Det optimale er mere tid og færre folk, men her er det nødvendigt med dispensation fra 1års-reglen. Alle ansatte fik udleveret retningslinier om dokumentation – alt skal checkes undervejs og overholdes. Det skal overvejes nøje, hvis der skal foretages ændringer undervejs. Jo mere ensartet dokumentation man ønsker desto vigtigere er det med faste retningslinier. En landmåler skal jævnligt udsætte målepunkter. NV-koordinat på alle tegninger har fungeret godt. Lagbeskrivelserne er lavet via egne ord. Der bør hellere skrives for meget end for lidt. Tilføj frem for at rette. En god idé at læse hinandens igennem. Læselig skrift er absolut nødvendig – specielt hvad angår tal. Der skal ikke være sløseri i forhold til registreringen fordi det regner eller fryser, så er det bedre at udnytte disse dage på anden vis. Rettelser og tilføjelser skal føres på med det samme., og der skal krydscheckes undervejs. Feltet til anføring af fund på lagarket er stort set ikke anvendt, men det kunne have været gavnligt at notere de specielle fund, pralfundene, her. Der burde være lavet en samlet løbende anlægsmatrix. Feltpantografen er meget anvendelig, men man bør kun uddanne få til at bruge den. Heller ikke alle bør tage fotos. Der blev lavet en gruppe til sidst, der brugte sugespidser ved udgravningen af brøndene.

Lav så mange skemaer som muligt undervejs og renskriv undervejs i forløbet.

Knogleopsamlingsstrategi samt soldestrategi er vigtig. Amatører bør ikke anvendes i udgravningen, men nogle kan anvendes til at solde. Nyt genstandsregistreringssystem blev anvendt af enkelt studerende undervejs – det fungerede godt. En fast konservator på udgravningen kan stærkt anbefales, og det er gavnligt at fortsætte med den samme i det efterfølgende arbejde. Annine Moltsen udtog og bearbejdede prøver undervejs gennem jævnlige besøg – frugtbart samarbejde, med umiddelbare tolkninger og prioriteringer. Ingen jordprøver bør udtages uden arkæologen er med. Det samme gælder konserveringen – arkæologen skal bestemme hvornår. Vigtigt at inddrage ekspertise. En ugentlig rundgang (stuegang) på udgravningen fungerede godt, men der kunne have være mere diskussion. Daglige rundvisninger, feltudstilling, pralfund på museet. Nogle af arkæologerne deltog frivilligt i opbygningen af udstillingen på museet. Faste linier for beretningens udformning. Resumé, A-nr.- lister i Excel (de vigtigste informationer om hvert lag indføres), anlægsbeskrivelser, matrix. Lokal faseinddeling i de enkelt felter. Sammentegning af faser er meget vigtig – hjælper på forståelsen.

Diverse andre lister. Delberetninger skal ske hurtigt og laves på museet. Lis har gennemgået alle delberetninger og derudfra lavet en faseinddeling i 10 faser. Der er udarbejdet en nøgle til de enkelt faser samt over anlægstyperne. Nøgler har været meget væsentlige – refererer til sidetal i delberetningerne. MapInfo har for første gang været anvendt i Ribe – 900 tegninger i A3-format!

Originaltegningerne er nedkopieret og relevante anlæg markeret – mapInfo har ikke kunnet håndtere dette, så det har været nødvendigt at sammentegne deciderede MapInfo-tegninger. Er MapInfo godt nok til alle disse lag? Det ville være gavnligt med en ekspert til at varetage MapInfo – det har været meget tidskrævende.

Lars: Man behøver ikke nedkopiere – man kan scanne i A2. Mette: Der skal afsættes en del penge. Jan: Er der overvejet AutoCAD? Englænderne og Kbh. Bymuseum bruger det gavnligt.

MapInfo er et kompromis.

Nils: Man skal overveje hvornår det er gavnligt at bruge MapInfo.

Jan: MapInfo kan ikke bruges i AutoCAD. MapInfo er ikke et tredimensionelt system.

Lis (igen): Bearbejdningen er ikke en del af beretningen. Følgegruppen og museet aftalte, at der skulle laves en hurtig populær version – ikke muligt at begynde med, når lederen ikke kender alle resultaterne. De mere faglige småartikler og foredrag er nemmere at lave. Arkæologisk Forum har ønsket en artikel om logistikken på gravningen. Der ligger et stort forskningsprojekt angående bearbejdning og publikation over hele området. Der er store genstandsmængder, hvis nogle skulle have lyst til at gå i gang.

Kl. 11.50. Diskussion.

Nils: Hvor meget skal man dokumentere? Hvad kommer der ud af det? Der har generelt været en tendens til meget tunge beretninger – her er det svært at danne sig et overblik – udgraveren har ikke turdet tolke – man får ikke glæde af denne dokumentation om 100 år. Svarene skal gives undervejs i forløbet – man bliver nødt til at tolke. Har vi haft for uerfarne udgravere i gang? Folk på museerne skal følge udgravningerne til dørs.

Morten Søvsø: Var målesystemet georefereret fra begyndelsen?

Lis: Det er sat ud efter en gammel gravning, men er senere refereret.

Mette: Nøglerne ser nyttige ud, i stedet for at renskrive alle delberetninger. Hvorfor bruge Excel i stedet for Access?

Lis: det er en vanesag. Excel har ingen skrivebegrænsninger. Koblingen mellem de forskellige systemer fungerer godt.

Turi Thomsen: Er beskrivelse og tolkning blandet sammen?

Lis: Den primære funktion kan ikke fylde nok – denne koges sammen til tolkninger senere.

Morten: Harmoniseres udtrykkene i delberetningerne?

Lis: De enkelte delberetninger omskrives ikke – de er af god kvalitet. Ved uoverensstemmelse mellem to felter skrives der tilføjelser.

Turi: Mener du, Nils, at beretningerne bliver længere, hvis udgraverne er uerfarne? Hvorfor?

Skriver de erfarne for lidt?

Nils: Det er jo centralt, hvor meget der skal dokumenteres. Så meget som muligt i udgravningen – her sætter pengene grænsen. Museerne skal tage ansvaret på sig – vejlede. Nationalmuseet bør også vurdere, om beretningen er for dårlig.

Mette: Hvordan har du håndteret matrix?

Lis: De enkelte matrixer er lavet på papir af de enkelte feltledere. Ud fra nøglerne er der fasevist lavet en opstilling. Dette er ikke tegnet rent. Kun hovedanlæg er sammenstillet.

Tenna Kristensen: Hvis den nye beretningsskrivning bliver gennemført, med sammenskrivningsdel, bliver der automatisk tid til denne del. Dette medfører en større overskuelighed.

Lis: Resuméet og nøglerne giver en indgang til materialet, men det bliver godt med bedre vilkår for sammenskrivning. Det er en uddannelsessituation at skrive beretning. Museet bør også checke undervejs.

12.00. Pause

Kl.12.05. Mette Svart Kristiansen: Erfaringer og konsekvenser fra store gravninger (Tårnby, Kgs. Nytorv): Gravningerne er foretaget på traditionel vis – på denne baggrund opstod metodenetværket.

Mange erfaringer fra gravningerne svarer til de Lis har skitseret (ovenfor). Disse vil blive udeladt i indlægget. Ved Tårnby-gravningen var der ingen tæt forbindelse med bygherren. Udgravningen kørte af sig selv. På Kgs. Nytorv var det mere omfattende i kraft af at bygherren var involveret.

Tårnby var mit første feltlederprojekt, hvilket medførte en del erfaringer vedrørende dokumentationen. Kontrol er det væsentligste. Lommebøgerne, der blev anvendt ved Tårnby er en rigtig dårlig idé, men en gammel vane. Det skabte ventetid i udgravningsdokumentationen. På Kgs. Nytorv blev der anvendt lagark (næsten som en lommebog med huller i). Alt foregik i prosa.

Det er dog praktisk med påmindelser på lagarket. Et ikke styrende lagark medfører uensartede mangelfulde oplysninger, sammenblanding mellem beskrivelse og tolkning, rod i relationer, manglende krydsreferencer. Beretningsskrivningen blev til renskrivning. Der blev ikke lavet matrix i Tårnby. På Kgs. Nytorv blev matrixen lavet i felten (i chefskurvognen!).

Bogstavsbetegnelser er ulogiske og kan ikke anbefales. Kompositte plantegninger medfører, at der ikke er en kontekstuel ligeværdig bearbejdning, og at vægten lægges på de klare strukturer. Samtidig vises lagene ikke i deres fulde udstrækning, hvilket skaber problemer – specielt i Tårnby, hvor tolkningerne er fastlåste. Der er også problemer med indmåling af genstande i tre dimensioner, men også ved lagvis sammenkædning – så kan man ikke se hvor i laget genstanden er fundet. Med en gravende ledelse får man ikke kontrol over data. Styrende ledelse med flad ansvarsstruktur – jo mere ansvar desto bedre produkt. Dokumentationsniveauet skal svare til de analyser man ønsker at lave senere. Matrix anvendt undervejs medfører systematik og fejlfinding.

Seriematrix: 1) Gruppering af kontekster, der ikke adskiller sig fra hinanden. 2) Gruppering, hvor flere lag med samme tolkning sammenkobles (fx nedgravninger med fyld) 3) gruppering med lag der hører til hinanden. En seriematrix giver mere overskuelighed. Niveauet ligger mellem almindelig matrix og fasematrix. Det er her muligt at formidle kompleksiteten. Matrix udarbejdet på papir giver mere overskuelighed for den der laver den. Det er farligt at gå ud fra, at lag, der ligger på samme linie, er samtidige – det kan dårligt lade sig gøre. Samtidig med og yngre/ældre end bliver nødvendigt i seriematrix. A1 kan ligge over dele af A2. Konklusion: Lagark med stærk styring medfører, at alle medarbejdere gør det samme. En fysisk minimatrix er gavnlig. Mere direkte vej mellem primær registrering og rapport. Feltmatrix er en forudsætning for at styre gravningen. Aldrig bogstavsbetegnelser. I England siger de, at Singlecontext er hurtigere end kompositte planer – først når vi er færdige ved vi, hvad der var det væsentligste, derfor er det problematisk med de kompositte planer. Det er ikke muligt at lave tredimensionel indmåling af alle genstande. Det tager lang tid at grave med kvadratmeternet. En styrende leder er nødvendig på store udgravninger.

Kl. 12.50. Diskussion

Morten: Er du inspireret nogle steder fra med hensyn til at koge data ned?

Mette: Nej, det er produktudvikling!

Stig: Vil der bliver udgivet noget omkring metodeovervejelserne?

Mette: Ja, et afsnit i publikationen.

Turi: Selvkritik medfører udvikling. Kritikken skal ud – her har metodemøderne været gode.

Mette: Designet af systemet er vigtigt fra begyndelsen af.

Nils: Husk at vi arbejder med humanistisk videnskab – vi behøver ikke at have alt designet fra starten af.

Kl. 13.00. Frokost

Kl.14.10. Indledning af Workshop v/ Turi Thomsen, udgravningsmetodegruppen:

Vi kan ikke dokumentere alt. Hvilken detaljeringsgrad ønsker vi? Erfarne/uerfarne arkæologer. Hvad er tidsspilde? Er det ønskværdigt med et jævnt detaljeringsniveau? Er noget vigtigt fordi der er meget/lidt af det? Den nye museumslov medfører, at det er højaktuelt at tale om detaljeringsgrad. Handler vi pr. automatik?

(Mødedeltagerne inddeles i fire grupper og udstyres med diskussionsmateriale der lyder som følgende: Vælg referent og nedskriv gruppens diskussionspunkter. Med udgangspunkt i vedlagte eksempler er det hensigten, at grupperne skal diskutere det generelle dokumentationsniveau.

Eksemplerne er en kampestensmur, et oversigtsfoto over en udgravning, en enkel profil samt et ark uden foto (der var dog fire fotos af genstande in situ), hvor diskussionen skal dreje sig om genstande. Hvad kan anses for mangelfuld dokumentation henholdsvis overdokumentation!?

Hvad vil gruppen anse vil gruppen anse for mangelfuld dokumentation henholdsvis overdokumentation? /argumenter for både højeste og laveste niveau!))

Diskussion ud fra fotografi af en kampestensmur:

Morten: Det vigtigste er at registrere hvad der dengang har været synligt af muren – hvad har haft betydning dengang.

Nils: Bygningsarkæologiske detaljer kommer ikke godt nok frem gennem et foto.

Mette: Skal man vælge at tegne jordprofil eller opstalt af murværk vil man altid vælge jordprofil.

Turi: Man opdager meget via tegningsprocessen.

Morten: Kan man registrere murværket gennem et styrende lagark?

Generelt: Foto-dokumentation må anses for utilstrækkeligt. “Tilstrækkelig dokumentation” skal dog også ses i forhold til problemstillingen og økonomien. Overdokumentation ville f.eks være opmåling af murens bagside. Opmåling giver desuden mulighed for at argumentere for tolkning: “tolkes sådan og sådan, fordi….”. Opmåling giver mere erkendelse. Evt. som fotogrammetri eller med feltpantograf.

Diskussion ud fra oversigtsfoto af udgravede fundamentsforløb:

Skal man tegne noget, man ikke ved hvad er? Er det truet, skal det registreres! Mulighederne går fra den nødtørftige dokumentation med murforløb tegnet i kontur, fotos af detaljer, udvælgelse af særlige områder til nærmere undersøgelse, til kontrolleret bortgravning af lag med afklaring af stratigrafiske relationer, registrering af såvel lag som konstruktioner, undersøgelse af smudslag m.h.t. funktionsanalyse, prøveudtagning. Oversigtsfotos må anses for formidling – ikke dokumentation. Foto viser desuden mange lag/faser sammen som er erkendt og studeret gennem undersøgelse og opmåling.

Diskussion ud fra foto af jordprofil:Bedst at én person varetager beskrivelse af jordlag i hele udgravningen for at få ensartethed og overblik. Dermed behøves også mindre tid til kontrol af dokumentationen. Almindeligt ved forhistoriske udgravninger. Vanskeligt at praktisere – giver flaskehals og risiko for at de gravende ophører at tænke selv. Beskrivelse kræver, at man selv har haft føling med laget ved at grave det.

Turi: Dialog er det vigtigste i problemsituationer.

Lennart: Man skal foretage valg. Alle skal deltage i hele arbejdet – ellers sker der ingen nyuddannelse.

Diskussion ud fra fire fotos af genstande in situ:

Jan: Det er et kompromis at samle fund op i lag frem for at indmåle i tre koordinater.

Næsten alle: Stor uenighed med denne påstand. Detaljeret dokumentation af genstandenes fundsted og indlejring er vigtig i visse tilfælde (tabt/lagt på en interface), men mindre vigtigt i andre (opfyldslag).

Anne: Middelalderarkæologer bruger al for lidt tid på genstande. Genstandene er det vigtigste redskab.

Generelt om tilstrækkelig dokumentation: Nils Engberg: Mange beretninger indeholder megen dokumentation, men kun få tolkninger. Senere arkæologer vil næppe kunne tolke på det materiale. Desuden er der måske en tendens til at ansætte for uerfarne folk som udgravningsledere, og ikke følge udgravningerne til dørs.

Kl. ca. 16. Lennart Madsen, Haderslev Museum: Forventninger til den nye museumslov: Kvalitet og økonomi:

(Gennemgang af paragraffer i den nye museumslov). Med den nye museumslov bliver der langt flere sager end før (i Sønderjylland vil der anslået blive omkring 6000 sager om året!) – dette medfører sortering og prioritering. Lokalmuseerne får megen myndighed – vi skal komme med bindende udtalelser, hvilket medfører, at der må komme flere forundersøgelser fremover.

Risikoen i de middelalderlige bykerner bliver nok, at der ikke kommer så meget byggeri mere i den indre by – dette kendes fra Norge. Der vil nok blive gravet mere middelalder på landet fremover. Dog vil der nok på længere sigt igen komme flere offentligt betalte udgravninger, da man ikke kan stoppe byggeri i byerne – så bliver det offentlige nødt til at gribe ind. Når vi fremover afgiver et budget, skal dette være bindende. (Fremvisning af budgetprincip-forslag).

1) 1. Normtimeløn (hertil lægges penge til museet – 25%) = fakturatimeløn 2. Digitalisering 3. Prøvehåndtering 4. Basal fundbehandling. 1. – 4. = felttimesum.

2) 1. beretning=35% af felttimesummen (dette for at lave en form for publikation – også til bygherre) 2. magasinering = 20 % af felttimesummen 3. konservering = 25 % af felttimesummen (dette medfører en pulje på museet, hvor disse midler kan tages fra) 4. Naturvidenskab = afregnes efter beløb.

3) 1. Transport 2. Personaleudgifter efter regning 3. særligt udstyr (>10.000, værdiforringelsesprincip) 4. Skurvogn (regning eller værdiforringelsesprincip) 5. El, vand, generator, pumper 6. Bil 7.

Maskinhjælp 8. O.s.v. 1), 2) og 3) lægges sammen.

Stig er med i en gruppe, der arbejder med prøveudgravningsstandarder. De økonomiske dele af den nye museumslov træder i kraft 01.01.03. Al privat byggeri betales af staten i år (12 mill. Kr.).

De arkæologiske museer må gerne udbyde i licitation, men ikke bygherre. Mette: Er der krav til tidspunkt for aflevering af rapport? Lennart: Ikke endnu. Morten: Bliver publikationerne meriterende? Lennart: det er ikke diskuteret? Der vil komme flere publikationer hvis økonomiforslaget går igennem.

WordPress Themes